Realkreditlånsaftalen er frem for alt en pengelånsaftale; som sådan er de kontraherende parter forpligtet til at respektere de forpligtelser, der følger af denne kontrakt i henhold til bestemmelserne i den almindelige lov om kontrakter (C. civ., art. 1134)1 og pengelån (C. civ., art. 1905) 2 . I realkreditkontrakten er det ligesom i andre kontrakter testamentemødet, der giver anledning til begge parters forpligtelser.
Dette testamentemøde forudsætter:
- et tilbud og en accept
At artikel L. 312-7 til L. 312-14 i forbrugerkodeksen er underlagt gyldighedsbetingelser, således at kontrakten kan dannes gyldigt. Realkreditkontrakten har ikke karakter af en reel kontrakt (Cass. 1. civ., 27. maj 1998: Bull. civ. 1998, I, nr. 186; D. 1999, jurispr. s. 194, anm. Bruschi; D. affaires 1998, jurispr. s. 1121, obs. S. P.; LPA 16. juli 1999, s. 23, note Depadt-Sebag), følger det, at kontrakten vil blive dannet ved den accept, som vil blive givet af modtageren af tilbuddet. II – Kredittilbuddet: Princippet er fastlagt i artikel L. 312-7 i forbrugerlovgivningen, som bestemmer: “For de lån, der er nævnt i artikel L. 312-2 3 , er långiveren forpligtet til at formulere et skriftligt tilbud sendt gratis med posten til den potentielle låntager samt til de af låntageren angivne kautionister, for så vidt angår fysiske personer”.
Resumé :
I-PRINCIP :
II – KREDITTILBUDET :
III – ACCEPT :
fil til download:
120113 – Gyldighedsbetingelser for boliglånstilbud
